Historien om Lundenæs
researched, forfattet og fremført ved Charterfesten d. 13.sept.´14 af Niels Erik Marcussen, Lundenæs Y´s Men´s Club
Lidt Lundenæs baggrund
Pasagen af Skjern Ådalen har altid fungeret som et vigtigt knudepunkt. Kronen har på et tidligt tidspunkt set værdien af den strategiske flaskehals, hvor vejen både over land og vand kunne kontrolleres, og har derfor sikret sig sine interesser ved at opføre en bebyggelse i området. Denne bebyggelse udviklede sig siden til det vi kender som ’Lundenæs Slot’ og som nævnes første gang ved navn i 1340.
De fleste i Tarm og Skjern kender historien om Kong Hans der under sin overgang fra Tarm til Skjern falder af hesten en kold januardag i 1513, bliver syg og få dage efter dør i Ålborg - et lille glimt i den lokale historie.
Færre ved nok at der i samme område har udspillet sig mange vigtige begivenheder op gennem tiden – begivenheder hvor Lundenæs Slot har haft en central rolle.
Stedet hvor det lå findes ca. 3km øst for Skjern. I dag ses det som et voldsted bestående af to høje - den største hvor slottet lå og den mindste hvor forborgen lå. Oppe på fastlandet lidt nord for slottet lå Ladegården – der hvor gården ’Lundenæs’ ligger i dag.
Jorden til Voldstedet er sandsynligvis hentet nedenfor ladegården, da der her var anlagt en havn helt op til bygningerne.
Slottet ved åen lå dengang godt beskyttet af Skjern Å på nordsiden og Omme Å på sydsiden og som beskyttelse mod øst var der gravet en kanal mellem de to å-løb. Derved havde Lundenæs Slot en god forsvarsmæssig placering.
Lundenæs som administrativ centrum:
Lundenæs Slot var centrum for det der i perioden 1472 - 1662 hed Lundenæs Len og siden Lundenæs amt fra 1662 - 1794.
Et Len var defineret som et landområde, hvor kongen overlod forvaltningen til en Lensmand som således var kongens repræsentant med øverste militære og civile myndighed.
Lenet dækkede et område fra Limfjorden i nord til Varde i syd.
I 1532 fik Lundenæs eget Kongelige Birketing - ”Skjern Birk”, hvilket eksisterede indtil 1796. Et birketing fungerede som en mindre retskreds med egen domstol, hvor kronens fæstere kunne sagsøges. Lundenæs var et slot med respekt for sig selv, og havde da også eget fængsel - sikkert et godt fugtigt kælderrum med svære egedøre og tremmer for åbne vinduer.
Som følge af de mange krige i Chr. IV’s tid fattedes riget penge, og Kongen sælger Lundenæs i 1661. Lensbegrebet udgår i 1662 og i samme ombæring frigøres Lensmanden for at aflægge godsregenskaber og mister forbindelsen og forpligtelserne til militæret. Fra 1662 hedder det herefter Lundenæs Amt.
Laksefiskeriet var værdifuldt for Lundenæs og indgik i slottets regnskaber. Der skal have været en strid mellem Lønborggård og Lundenæs om retten til at fiske laks. Lundenæs havde den stærkeste snøre og fik i første omgang fiskeretten. Derfor opsatte man i umiddelbar nærhed af slottet en laksegård i hver af de to å-løb – laksegårdene nævnes første gang i 1347.
Lundenæs mister fiskeretten i 1779 da slottet var gået fallit og derfor købes af Lønborggård.
I Lønborg Gods’ regnskabsbøger fra 1231 nævnes laksefiskeriet som en af godsets afgifter, og værdien var stor: 10 kg laks blev sidestillet med ”et skib med mandskab i tilfælde af krig”.
I forbindelse med salget i 1662 glemmer man at indføje bøndernes fiskeret i skøderne, hvilket giver anledning til en strid over de følgende 100 år. Lensmanden på Lundenæs reagerede ved at få banket pæle med skarpe leer ned i åen for at ødelægge fiskernes garn, og skriveren fra Lundenæs skød Tarm smeden i benet, fordi han mente, at han fiskede ulovligt i åen.
I 1888 blev striden lukket, og bøndernes fiskeret igen slået fast ved lov.
Lundenæs Slot brænder flere gange, lider under stormskader og oversvømmelser. Pesten hærgede Jylland i årene 1602 – 1603, og i 1604 er bygningerne i en så dårlig forfatning at Lensmanden, efter en brand i 1621, vælger at opgive slottet ved åen og bygge et nyt ved Ladegården oppe på ’fastlandet’
Note: En tavle i Skjern Kirke angiver at der i 1603 døde 107 mennesker over 3 mdr.
Det nye slot bygges i et plan. Afstanden mellem bygningerne fra øst til vest er ca. 200m og mellem bygningerne nord og syd ca. 50m - et anseeligt bygningsværk.
I 1707 bygges en 2 plans grundmuret hovedbygning mod vest.
Hen over 1700 tallet udstykkes Lundenæs jorde og i 1789 er der strid om jorden syd for åen. Fra processen i 1789 hedder det ejeren fra Lundenæs havde købt en mand til at tage jord derfra i sine træskostøvler. Da processen foregik syd for åen kunne han sværge på at han stod på Lundenæs’ jord.
I 1840erne er der kun 2 gårde tilbage – den nuværende Lundenæs gård og en gård som sælges i 1845 og nedrives i 1890’erne – denne gård har ligget der hvor nu Lundenæs plantage ligger.
Danmarks krige og Lundenæs
Skjern Å dannede i 1134 Danmark’s sydgrænse idet kongen har pantsat landet der ligger syd for til Tyskland.
Note: De ældste del af Skjern Kirke er fra 1100
I 1313 er Kong Erik Menved’s skatter blevet så stor en plage for jyderne at de sætter sig op imod kongen. Kongen slår dog jyderne eftertragteligt og beklager sig over deres ”stivsind”. Efter bondeoprøret bygger Erik Menved nye borge og gamle forstærkes. Om oprøret har nået Lundenæs og om den er blevet bygget eller forstærket uvist.
27 år senere i 1340 hører vi første gang om Lundenæs. Lavadelsmanden Niels Ebbesen havde netop for en måned siden hugget hovedet af Den Kullede greve i Randers før han ved Lundenæs som det hedder: ”dræbte mange tyskere som er ved at bygge en borg der til de danskes fordærv”.
I 1441, nøjagtig 100 år efter, rejser Henrik Tagesøn en bondeopstand i Vendsyssel som breder sig ned langs vestkysten. Ved Lundenæs standses bøndernes fremtrængen da Slottet ikke kan indtages, men Ladegården brændes af før Henrik Tagesøn hastigt må vender snuden hjemad, taber og henrettes i Vibrog.
Bønderne i middelalderen var noget mere på dupperne end de er i dag og bondeoprør dengang var ikke ualmindelige.
Note: Det store krucifix i Skjern Kirke er fra 1425 - 50
100 år senere i 1534 føres igen en stor bondehær ned langs vestkysten. Denne gang er det Skipper Clement der er på spil med Grevens Fejde. Han indtager og afbrænder Lundenæs, og derefter fjerner han bjælkerne på broen over Skjern Å for at forhindre Chr. III’s hærfører Johan Rantzau i at komme over. Rantzau er kommet i lyntempo op gennem Jylland sydfra, og de to hære tørner sammen ved Skjern Bro d. 7. september 1534. Rantzau presser bønderne væk fra broen med håndvåben, og genetablerer overgangen. Skipper Clement taber og må gå den samme vej som Henrik Tagesøn – hjemad mod nord, taber ved Ålborg, henrettes i Viborg, parteres og sættes på hjul og stejle.
Havde Clement lyttet efter i historietimerne ville han vide, at bondeoprør kun når til Skjern Å før det går galt.
De bønder der kæmpede under Skipper Clement på nordsiden af Skjern Å har muligvis haft bopæl i Ringkøbing, for Rantzau finder næste morgen byen fuldstændig forladt.
Lundenæs genopbygges igen da røgen har lagt sig, og der hersker igen er ro over Skejrn enge.
Lundenæs får fred i endnu 100 år før det går løs igen i 1627. Christian IV er kommet til magten – en konge der sikkert i de bedste hensigter havde tendens til at træffe de forkerte beslutninger på de forkerte tidspunkter på Danmarks vegne på den internationale arena. Over de næste 50 år bliver Jylland og Lundenæs udpint og mishandlet.
30 års krigen er brudt ud og i 1625 sætter Christian IV over Elben for at give tyskerne en ordentlig lærestreg. Han taber, og tyskerne under ledelse af Feltmarskal von Wallenstein, har frit løb op gennem Jylland. Om aftenen d. 14. okt. 1627 besættes slottet af en tysk løjtnant.
I ca. 1,5år er Danmark i Wallenstein’s hænder, og da Danmark igen er frit, er Lundenæs Slot ødelagt og plyndret for alt af værdi. Det heder sig at bygningerne var ’ganske meget brækkede’.
Christian IV udskriver krigsskat – Jyderne må selv betale for nederlaget. Christian lover fremover ikke at blande sig i de tyske anliggender og ved fredsforhandlingen mister Danmark da heller ingen landområder. Men … tilbage lå Jylland udplyndret, hærget og mishandlet.
Note: Prædikestolen i Skjern Kirke er opsat af Erik Petersen fra Ganer i 1627.
Men der går kun 17 år, for i 1644 bliver svenskerne sure på Christian IV og sender general Torstensson op gennem Jylland - Torstenssonkrigen. Svenskerne indtager endnu engang Lundenæs som de sætter i brand før de rider videre.
Denne gang må Christian IV afstå besiddelserne i Sydsverige.
Note: Skjern kirkes Altertavle, Pulpitur og Herskabsstole er fra perioden 1640 – 1650.
Christian IV’s søn er kommet til magten. Frederik III ligner ikke sin far, men i 1657 fejlbedømmer han sin modstander ved Elben. Karl 10. Gustav slår Frederiks hær, og endnu engang vælter det op i Jylland med svenske tropper. Også denne gang må Lundenæs holde for - Jylland hærges, plyndres og udpines endnu engang.
Note: Det er under denne krig at præsten i Skjern gemmer nogle få ejendele i muren i Skjern kirke. Skatten findes ved ombygning i 1914.
Nu får Lundenæs fred i ca. 200 år før gården for sidste gang lider under en af Danmark’s mange krige. Året er 1948 og nogle tyskere huserer på Lundenæs, hvor de slagter gårdens bedste ko, læsser alt spiseligt på to vogne forspændt 2 af gårdens og 2 af naboens heste.
Lundenæs i dag
Lundenæs Slot syner ikke af meget i dag. Ved åen findes voldstedet stadig, og det kan være vanskeligt at forestille sig at der her har ligget et slot engang.
Stuehus på Lundenæs gård menes at være en sidste rest af den oprindelige bebyggelse fra 1600 tallet.
Charterfest
Festen gav et overskud på 13109 kr. Må de blive til varme og støtte!
Andagt fra Charterfesten
Til afslutning vil vi gerne binde en buket – en Y´s mens buket
Solsikken – den fylder godt og smiler til os. Der er sjov og latter omkring den og man kan næsten kalde den et billede af den sol Gud har sat til at lyse på himlen for os – oveni købet so har den madpakke til vinteren eller måske opmuntring til mere triste dage – sådan kan også en Y´s mens Clubs fællesskab være med til at holde humøret højt.
Snebær – små farvestrålende glimt – en mindebærer - hvis man tænker sig et lille bær for hver sjov oplevelse man har haft i Y´s mens bevægelsen – så er der ikke så mange bær på vores grene endnu – men for andre her er grenen tung af fine mindebær
Både Chrysantemum og Perikon – er kendt for deres helsebringende egenskaber, perikon er for eksempel kendt som naturens eget lykkemiddel – og man kunne sige Y´s men kendt for at være lykkebringere i lokalområdet og blandt hinanden – for det er jo en af de opgaver vi ønsker at tage på os – at bruge det vi har fået givet til glæde for andre mennesker.
Mont Bresia – frøstand – ja, den er jo egentlig afblomstret – har haft sin storhedstid – men det som følger efter er faktisk endnu smukkere – nu skal den sætte frø – og står der i al sin pragt klar til at give det videre som er blevet den givet – og den har aldrig været smukkere.
Cala - agaphantus – En utrolig smuk blomst der skal minde os om ikke at være for bekymrede, vi kan alligevel ikke klare alting – Selv ikke Salomo i al sin pragt var smuk som liljerne på marken og de står der bare – som der står i Matthæus. Vi må turde være dem vi er og tro på at det er det der kræves af os. (Betragt liljerne på marken, hvor de vokse: De slider ikke, ej heller gør de spin: Selv Salomo i al sin pragt var klædt som en af disse. ~ Matthew 6:28-29)
Den hvide rose – skal minde os om at være rene i hjertet. Vi skal have hjertet med i alt hvad vi gør i vores Y´s mens arbejde – vi sender den kærlighed vi møder videre i verden på mange forskellige måder.
Chokoladeblomst – er en nydelse – den dufter svagt af god chokolade og kan minde os om at vi er en del af Y´s mens bevægelsen for at nyde fællesskabet om at yde.
Det grønne – de perioder hvor vi måske ikke kan yde så meget – men det grønne er vigtigt – en buket kun med store farvestrålende blomster er ikke rigtig smuk før det grønne kommer med – det skal minde os om at enhver er vigtig i klubben – der vil altid være nogen der er nemmere at få øje på end andre, men det er væsentligt at huske at mange opgaver løses ved benarbejde der måske ikke er så synligt og uden det fik man aldrig noget gjort.
Nu står jeg med en stor farvestrålende buket – en rigtig Y´s mens buket som er samlet af vidt forskellige mennesker og oplevelser – men som sammen kan se en mulighed for at gøre verden til et lidt bedre sted at være.
Hvis jeg giver slip nu – så står jeg bare med nogle flotte blomster som nok hver for sig er særlige, men ikke rigtig udgør nogen helhed – der skal noget til at binde sammen – det som binder os sammen i Y´s mens bevægelsen og som vi i dag glædes over at være blevet en del af er troen på at Gud er en nærværende virkelighed som vi er kærligt omsluttet af.
Vi er forskellige og alligevel har vi noget som vi er fælles om, vi er skabt i Guds billede præcis som vi er og derfor elsket og værdsat af Gud. Det ønsker vi at være med til at bringe videre.