Charterfest

Festen gav et overskud på 13109 kr. Må de blive til varme og støtte!

Andagt fra Charterfesten

Til afslutning vil vi gerne binde en buket – en Y´s mens buket

Solsikken – den fylder godt og smiler til os. Der er sjov og latter omkring den og man kan næsten kalde den et billede af den sol Gud har sat til at lyse på himlen for os – oveni købet so har den madpakke til vinteren eller måske opmuntring til mere triste dage – sådan kan også en Y´s mens Clubs fællesskab være med til at holde humøret højt.

Snebær – små farvestrålende glimt – en mindebærer  - hvis man tænker sig et lille bær for hver sjov oplevelse man har haft i Y´s mens bevægelsen – så er der ikke så mange bær på vores grene endnu – men for andre her er grenen tung af fine mindebær

Både Chrysantemum og Perikon – er kendt for deres helsebringende egenskaber, perikon er for eksempel kendt som naturens eget lykkemiddel – og man kunne sige Y´s men kendt for at være lykkebringere i lokalområdet og blandt hinanden – for det er jo en af de opgaver vi ønsker at tage på os – at bruge det vi har fået givet til glæde for andre mennesker.

Mont Bresia – frøstand – ja, den er jo egentlig afblomstret – har haft sin storhedstid – men det som følger efter er faktisk endnu smukkere – nu skal den sætte frø – og står der i al sin pragt klar til at give det videre som er blevet den givet – og den har aldrig været smukkere.

Cala - agaphantus – En utrolig smuk blomst der skal minde os om ikke at være for bekymrede, vi kan alligevel ikke klare alting – Selv ikke Salomo i al sin pragt var smuk som liljerne på marken og de står der bare – som der står i Matthæus. Vi må turde være dem vi er og tro på at det er det der kræves af os.  (Betragt liljerne på marken, hvor de vokse: De slider ikke, ej heller gør de spin: Selv Salomo i al sin pragt var klædt som en af ​​disse. ~ Matthew 6:28-29)

Den hvide rose – skal minde os om at være rene i hjertet. Vi skal have hjertet med i alt hvad vi gør i vores Y´s mens arbejde – vi sender den kærlighed vi møder videre i verden på mange forskellige måder.

Chokoladeblomst – er en nydelse – den dufter svagt af god chokolade og kan minde os om at vi er en del af Y´s mens bevægelsen for at nyde fællesskabet om at yde.

Det grønne – de perioder hvor vi måske ikke kan yde så meget – men det grønne er vigtigt – en buket kun med store farvestrålende blomster er ikke rigtig smuk før det grønne kommer med – det skal minde os om at enhver er vigtig i klubben – der vil altid være nogen der er nemmere at få øje på end andre, men det er væsentligt at huske at mange opgaver løses ved benarbejde der måske ikke er så synligt og uden det fik man aldrig noget gjort.

Nu står jeg med en stor farvestrålende buket – en rigtig Y´s mens buket som er samlet af vidt forskellige mennesker og oplevelser – men som sammen kan se en mulighed for at gøre verden til et lidt bedre sted at være.

Hvis jeg giver slip nu – så står jeg bare med nogle flotte blomster som nok hver for sig er særlige, men ikke rigtig udgør nogen helhed – der skal noget til at binde sammen – det som binder os sammen i Y´s mens bevægelsen og som vi i dag glædes over at være blevet en del af er troen på at Gud er en nærværende virkelighed som vi er kærligt omsluttet af.

Vi er forskellige og alligevel har vi noget som vi er fælles om, vi er skabt i Guds billede præcis som vi er og derfor elsket og værdsat af Gud. Det ønsker vi at være med til at bringe videre.